Splitleasing og privat afbræk: Det skal du vide
Mange kunder og bilrådgivere er i tvivl, når det kommer til reglerne for privatkørsel under en ellers erhvervsmæssig tur i en splitleaset bil. Hos Splitleasing Danmark får vi ofte spørgsmålet:
“Må jeg tage et privat stop under en erhvervstur – uden at hele turen bliver privat?”
Og det korte svar er: Ja, det må du – under visse betingelser.
Vi har fået bindende svar fra Skattestyrelsen
For at skabe klarhed har vi hos Splitleasing Danmark indhentet et bindende svar fra Skattestyrelsen, som bekræfter følgende:
Det er tilladt at foretage et privat afbræk under en erhvervsmæssig kørsel – så længe kun den direkte erhvervsrute føres som erhverv, og det private afsnit registreres særskilt.
Det er en vigtig pointe, som du med fordel kan videreformidle til dine kunder, når du taler om brugen af bilen – og samtidig er det noget, vi meget gerne hjælper med at forklare, hvis der opstår tvivl.
Brug dette eksempel i din kundedialog:
Strækning | Km | Kørselstype | Bemærkning |
---|---|---|---|
Aarhus → København |
300 km | Erhverv | Kundemøde |
København → Helsingør |
50 km | Privat | Privat afbræk – du fjerner dig fra den direkte rute |
Helsingør → Aarhus | 340 km | 300 km Erhverv / 40 km Privat |
Kun den direkte rute København → Aarhus (300 km) kan føres som erhverv |
I alt:
– Erhvervskørsel: 600 km (300 km ud + 300 km hjem)
– Privatkørsel: 90 km
Hvorfor er det vigtigt at kende?
Når du sælger en bil med splitleasing, handler det ikke kun om prisen – det handler også om tryghed. Din kunde skal være sikker på, at de bruger bilen korrekt og ikke risikerer at overtræde reglerne. Her er det en fordel, at du:
-
Kan forklare forskellen på erhverv og privat kørsel
-
Ved, hvor grænserne går
-
Kan pege på os som faglig backup, hvis kunden har brug for hjælp
Vi står klar til at hjælpe – både dig og din kunde
Hos Splitleasing Danmark er det en fast del af vores service at rådgive både forhandlere og slutkunder. Du behøver ikke kende alle detaljerne – det er dét, vi er her for. Du kan altid sende kunden videre til os, eller tage fat i os direkte, hvis du vil dobbelttjekke en situation.
info@splitleasing-danmark.dk
+45 70 70 75 08