Opmærksomheder ved interne handler
Jacob Skjærris, Head of Automotive Tax & projects
Baggrund
Motorstyrelsen har i samarbejde med Skattestyrelsen varslet mere kontrol på interne handler, og sagen er også taget op i medierne. Der kan være tale om beskatning af en eventuel fortjeneste på ansattes salg af biler, beskatning af fri bil for ansatte og ny afgiftsfastsættelse af biler, som burde være omfattet af regler om genberegning.
Vi gennemgår her udvalgte regler på området. Dette notat er udelukkende vejledende og skal ikke anses som egentligt rådgivning.
Relevant lovgivning
|
|
|
|
|
Udvalgte problemstillinger
Salg til ansatte, hvor rabatten er så stor, at den ansatte kan videresælge bilen med fortjeneste og gør det. I de situationer kan handlen blive betragtet som et skattepligtigt personalegode, og fortjenesten skal beskattes som lønindkomst.
Virksomheden sælger bil til en ansat og køber bilen tilbage efter kort tid til samme pris. Dvs. virksomheden slipper for genberegning af bilen, mens den ansatte ikke har noget værditab på bilen og slipper for beskatning af fri bil.
Man skal også være særligt opmærksom ved salg til nærtståendes som familie, som nævnes i Registreringsafgiftslovens § 8 stk. 6 og salg til nærtstående, som nævnes i § 8 stk. 7
Yderligere skal man være opmærksom på leasingaftaler til ansatte, der skal være på markedsmæssige vilkår.
Anbefalinger
Grundlæggende handler det om at undgå situationer, der kan minde om en konstruktion med henblik på at undgå skattebetaling for den ansatte og/eller afgiftsbetaling for virksomheden.
Men det vil næppe anses som problematisk, hvis f.eks. alle ansatte i en virksomheds har mulighed for at købe en bil en gang om året til en pris tilsvarende flåde eller kampagnepriser, hvor der ikke ligger en fast aftale om at bilen købes retur.
I forhold til medarbejderleasing, så skal det ske på markedsvilkår. Dvs. en medarbejder kan få samme gode vilkår som andre gode kunder. Det er i leasing altid vigtig med en skriftlig aftale, som følges. Dvs. betaling af ydelser mv sker jævnfør kontrakten.
Interesseorganisationer og eksterne rådgivere kan eventuelt hjælpe med konkret rådgivning på området.