Guide til brug af nypris fra Motorstyrelsen
Baggrund: Offentliggørelse af nyprislister fra Motorstyrelsen
Torsdag den 22. maj offentliggjorde Motorstyrelsen de første nyprislister, der dækker 428 lister fordelt på 7 bilmærker og 20 modeller. Disse lister indeholder de samme oplysninger om nypriser, som Motorstyrelsen anvender i egne værdifastsættelser.
Listerne er udarbejdet med fokus på de mest importerede mærker og modeller i 2024, og der er en klar ambition om løbende opdatering og udvidelse – med nye lister planlagt til udgivelse i starten af hvert kvartal.
Adgang til listerne kræver ansøgning direkte hos Motorstyrelsen.
Sådan anvender du nypriserne i ASG Afgiftsberegner
I Afgiftsberegneren kan du allerede nu anvende nypriserne fra Motorstyrelsen, hvis de er relevante for den enkelte sag. Det gør du midlertidigt via Jobmanageren, hvor du manuelt indtaster nyprisen (uden udstyr) og vedhæfter dokumentation.
Følg denne trin-for-trin vejledning:
|
Baggrund for nypriser i automatiske beregninger
ASG tager udgangspunkt i afgørelsen fra Landsskatteretten fra sidste år (SKM.2024.412.LSR), hvor den offentligt tilgængelige vejledende nypris oplyst af importøren blev anvendt.
Ved en automatisk beregning af handelspris tager ASG Afgiftsberegner udgangspunkt i den vejledende nypris for sagens køretøjer, som anskaffes fra Bilinfo.
Hvis der er flere priser på et køretøj i et modelår, anvender systemet den højeste nypris.
Derefter finder systemet udstyr fra sagens køretøj fra eksterne datakilder som DBI IT, DAT.de, Autotelex m.fl og tilføjer prisen på ekstraudstyr fra interne prislister.
Vi kan se på de udsendte nyprislister fra Motorstyrelsen, at de kan ligge både lidt over og lidt under den vejledende nypris i Bilinfo.
Hvis du kan dokumentere en vejledende pris fra en importør, som var offentlig tilgængelig for alle på tidspunktet for bilens første registrering, og som ligger under nyprisen i listerne fra Motorstyrelsen, så kan den anvendes ved at taste den i samme felt (uden ekstraudstyr) og vedlægge dokumentation.
Vi gør opmærksom på, at det er nyprisen på tidspunktet for bilens første registrering, som skal anvendes inkl. Afgifter på daværende tidspunkt.
For eventuelle spørgsmål er du altid velkommen til skrive til afgift@asg-digital.dk