Udgivet 14. oktober 2025
Læsetid 1 minut

Ejerafgift stiger i 2026 – det skal du vide som forhandler

Fra 2026 stiger ejerafgiften for alle biler i Danmark. Det sker som en del af den politiske aftale om bilafgifter fra 2020, hvor man besluttede at øge ejerafgiften gradvist frem mod 2026. 

Hvad ændrer sig? 

I 2026 forhøjes ejerafgiften med 10 procent.
Stigningen gælder alle biler i bestanden – uanset alder, mærke eller drivmiddel.

Den eneste undtagelse er udligningsafgiften på dieselbiler, som forbliver uændret.

Selv om 10 % måske lyder beskedent, kan det mærkes på driftsomkostningerne – særligt for kunder med flere biler i erhvervsflåden og for biler med en høj ejerafgift.

 

Hvad betyder det for dig som forhandler? 

Ændringen betyder, at kunder fremover får højere årlige ejerudgifter, som typisk fremgår at skiltning i salgsudstillingen og ved bilerne.

Som forhandler er det derfor en god idé at være opdateret på satserne, så du kan rådgive både privat- og erhvervskunder om de reelle driftsomkostninger ved bilkøb og sikre al skiltning i udstillingen er opdateret til 2026 satser.

For firmabiler kan stigningen også påvirke brugerens valg af bil, da ejerafgiften indgår i både beskatningen af fri bil og den samlede TCO-beregning (Total Cost of Ownership).

 

Find de gældende satser 

De opdaterede takster kan altid findes på Motorstyrelsens hjemmeside:
https://motorst.dk/borger/motorafgifter/periodiske-afgifter 

nyheder i din indbakke

Klar til at digitalisere din forretning?

Kontakt os