Udgivet 13. oktober 2023
Læsetid 2 minutter

ASG Digital udvider forhandlerportal og sætter strøm til ny samarbejdsaftale: Vil gøre det nemt for branchen at sælge tillægsydelser

ASG CARE, der er en del af ASG Digitals produktportefølje af digitale løsninger til autobranchen, indgår nu nye spændende samarbejder – herunder et betydningsfuldt partnerskab med Energi Fyn. Dette initiativ har til formål at øge branchens tilgængelighed for salg af tillægsydelser. ASG CARE forhandlerportalen har eksisteret siden 2021 og har bl.a. udviklet branchens online bilforsikringsberegner og solgt over 15.000 bilforsikringer med dækning gennem Sønderjysk Forsikring.

 

Landsdækkende intelligente ladeløsninger fra Energi Fyn

Energi Fyn, der bl.a. tilbyder landsdækkende ladeløsninger har netop indgået en ny samarbejdsaftale med ASG CARE. Samarbejdet har til formål at gøre det nemmere for branchen at tilbyde intelligente ladeløsninger. ”Energi Fyn har en klar vision om at tilbyde grøn energi til alle, og det er noget vi gerne vil bakke op om. Med de intelligente ladeløsninger fra Energi Fyn, er det nemt for elbilsejere at lade grønnere, billigere og smarte,” Fortæller Kent Bernsdorf, CEO og grundlægger af Autosource Group koncernen.

Samarbejdet betyder, at Energi Fyns ladeløsninger fremover vil være en del af produktporteføljen på ASG CARE forhandlerportalen, som mere end 300 forhandlere allerede beregner og sælger bilforsikringer igennem. Når man som forhandler ønsker at tilbyde sin kunde en ladeløsning, vil Energi Fyn varetage hele dialogen med kunden og tilbyde en skræddersyet løsning, der også omfatter installation.

“Hos Energi Fyn tror vi på, at fremtiden er drevet af grøn energi til alle. Derfor har vi skabt en komplet ladeløsning, som gør det let at lade sin elbil på en endnu grønnere, billigere og smartere måde. Vi er glade for samarbejdet med ASG CARE. Det betyder, at flere vil få kendskab til vores smarte og komplette ladeløsning, fortæller Finn Andersen, kommerciel direktør hos Energi Fyn.

 

Forhandlerportal der samler alle tillægsydelser

ASG CARE har udover det nye samarbejde en stærk aftale med DriveClever og fungerer som eksklusiv forsikringsformidler for Sønderjysk Forsikring. Forhandlerportalen er helt gratis at være en del af, og nye forhandlere kan få adgang via ASG Digitals nye website, der har til formål at samle alle koncernens digitale produkter.

Med de eksisterende og kommende samarbejdsaftaler sigter ASG CARE mod at være branchens foretrukne partner til salg af tillægsydelser. ”Vi kender branchen, og vi ved at man som forhandler har mange forskellige provisionsordninger gennem salg af diverse tillægsydelser. I stedet for at have 10 forskellige flyers liggende i skuffen, vil vi gøre det nemt og lige til for forhandlere at tilbyde kunderne branchens bedste tillægsydelser,” fortsætter Kent Bernsdorf. ”Derfor arbejder vi målrettet på at udvide vores online forhandlerportal, så branchens forhandlere med få klik kan tilbyde kunderne de bedste løsninger, samtidig med at de optjener attraktiv provision.”

nyheder i din indbakke

Klar til at digitalisere din forretning?

Kontakt os