Sådan ansøger du om registreringsafgift på en bil
Når du køber en bil herhjemme eller importerer en bil til landet, skal du betale en registreringsafgift i forbindelse med indregistreringen af bilen.
Nedenfor har vi samlet de forskellige måder, du kan ansøge om registreringsafgift på bilen, så du får et godt overblik over dine muligheder.
Du kan ansøge om registreringsafgift på en bil på tre følgende måder:
- Gå på skat.dk og anmod om en bindende værdifastsættelse på et køretøj i Motorregistret.
Dette kan alle gøre, uanset om du er forhandler eller borger. Vælger du denne måde, skal du være opmærksom på, at der kan gå 3-7 uger, før du får den endelige beregning fra Skat. Følg linket her.
- Er du godkendt selvanmelder hos Skat, kan du selv gå ind på skat.dk og indtaste den afgift, du har beregnet på bilen.
Vær opmærksom på, at du som selvanmelder løber en risiko i forhold til afgiften, da du selv hæfter for den eventuelle restafgift, der kan forekomme, når Skat fører kontrol. Følg linket her.
- Få afgiften fastsat af vores eksperter
Vi specialiserer os i afgiftsfastsættelse af biler og fungerer som ekstern selvanmelder. Det betyder, at vi ikke kun beregner din registreringsafgift, men også står på mål for eventuelle efterreguleringer og håndterer alt det praktiske for dig. Har du brug for en hurtig og præcis beregning af din registreringsafgift? Vores eksperter står klar til at hjælpe – både med beregningen og med eventuelle spørgsmål, du måtte have. Vi sørger for, at din afgift bliver korrekt fastsat og tager ansvaret for eventuelle justeringer. Få et gratis tilbud her.