Udgivet 25. februar 2022
Læsetid 2 minutter

Hvornår skal jeg betale vægtafgift?

Vægtafgift er en afgift, som ejeren skal betale på baggrund af køretøjets vægt, samt hvornår køretøjet første gang er registreret.

Er din personbil registreret første gang før den 1. juli 1997 og din varebil første gang før den 18. marts 2009, skal du betale vægtafgift. Er dit køretøj registreret senere, skal du enten betale grøn ejerafgift eller CO2-ejerafgift. Bemærk, du betaler altid vægtafgift på motorcykler.

Vægtafgiften bliver beregnet ud fra køretøjets vægt. Jo tungere køretøjet er, jo højere bliver vægtafgiften. Personbiler og motorcykler betaler ud fra køretøjets egenvægt, mens varebiler og lastbiler betaler ud fra køretøjets tilladte totalvægt.

 


Oversigt over periodiske afgifter

  • Er din bil registreret første gang inden den 1. juli 1997, skal du betale vægtafgift.
  • Er din bil registreret første gang mellem den 1. juli 1997 og den 30. juni 2021, skal du betale grøn ejerafgift.
  • Er din bil registreret første gang efter den 1. juli 2021, skal du betale CO2-ejerafgift.

Sådan beregner du vægtafgift på dit køretøj

Vægtafgiften er en obligatorisk afgift, som du kan betale løbende eller periodisk. Vægtafgiften har indflydelse på, hvad det koster at have bil, og beløbet for afgiften bliver beregnet ud fra, hvor meget bilen vejer.

I afsnittet for afgiftssatser kan du nemt undersøge og sammenligne, hvad biler i forskellige vægtklasser vil koste dig i afgift. Det er især en god idé at undersøge forud for et køb af en brugt bil, så du kender bilens samlede udgifter.

Satserne for afgiften bliver ændret årligt. Det kan derfor variere fra år til år, hvor meget du skal betale i afgift for din bil.

I de kommende år vil satserne for en række bilafgifter, herunder vægtafgiften, stige årligt fra 2022 til og med 2026 som en del af en politisk aftale om grøn omstilling af vejtransporten:

  • I 2022 stiger afgiften med 4 %
  • Fra 2023 – 2025 stiger afgiften med 6,5 %
  • I 2026 stiger afgiften med 10 %

I forlængelse af dette blev satsen for udligningsafgiften den 15. februar 2021 øget til 20,7 %.

Afgiftssatser

Se afgiftssatserne for almindelige personbiler, varebiler og små lastbiler for 2022 i tabellen nedenfor.

Her finder du desuden afgiftssatsen for udligningstillægget, som bliver pålagt dieselbiler. Udligningstillægget stiger sideløbende med bilens egenvægt, ligesom det er tilfældet med selve vægtafgiften. Bemærk desuden, at der bliver pålagt et årligt tillæg på 1.000 kr. på din dieselbil, hvis ikke du har fået monteret et partikelfilter.

Har du en motorcykel, der kører på diesel, skal du også betale udligningsafgift.

 

Vægtafgift for almindelige personbiler i 2022:

Personbilens egenvægt Beløb for afgift 2022 Udligningsafgift for dieselbiler 2022
Op til 600 kg
pr. 6 måneder  1.100 kr. 970 kr.
601 – 800 kg
pr. 6 måneder 1.330 kr. 1.180 kr.
801 – 1.100 kg
pr. 6 måneder 1.820 kr. 1.570 kr.
1.101 – 1.300 kg
pr. 6 måneder 2.400 kr. 1.990 kr.
1.301 – 1.500 kg
pr. 6 måneder 3.150 kr. 1.280 kr.
pr. 3 måneder 1.600 kr. 1.280 kr.
1.501 – 2.000 kg
pr. 6 måneder 4.330 kr. 1.700 kr.
pr. 3 måneder 2.180 kr. 1.700 kr.
Over 2.000 kg
Afgift pr. 100 kg pr. 3 måneder 130 kr. 100 kr.

Vægtafgift for varebiler og små lastbiler i 2022:

Køretøjets egenvægt Beløb for afgift 2022 Udligningsafgift for dieselbiler 2022
Op til 500 kg 1.100 kr. 720 kr.
501 – 1.000 kg 1.410 kr. 1.040 kr.
1.001 – 2.000 kg 2.320 kr. 1.410 kr.
2.001 – 2.500 kg 4.010 kr. 1.760 kr.
2.501 – 3.000 kg 4.800 kr. 2.000 kr.
3.001 – 4.000 kg 4.800 kr. 2.270 kr.

nyheder i din indbakke

Klar til at digitalisere din forretning?

Kontakt os