Studentermedhjælper med flair for tal og Excel søges


Hvem er vi?

Autosource Group Digital udvikler banebrydende systemer, der er skræddersyet til bilbranchen. Vores mål er at skabe nemme og gennemførte digitale løsninger for bilforhandlere, finansielle institutter og bilimportører. Vi har en stor backlog fyldt med spændende projekter, og vi har derfor brug for ekstra hænder.

Opgaver

Vi leder efter en talstærk studentermedhjælper, der kan ajourføre og opdatere vores udstyrspriser i vores eget udstyrskatalog iht. de nyeste priser på alle de nye gængse bilmærker. Der er mulighed for både at arbejde fra vores kontor i Odense eller hjemmearbejde.

Forventninger

Vi forventer, at du er knivskarp til tal og tidligere har arbejdet i Excel. Vi forventer, at du kan arbejde ca. 37 timer om ugen hen over sommeren, men vi er også fleksible, hvis dette ikke kan lade sig gøre.

Du er:

  • Talstærk
  • Løsningsorienteret
  • Selvstændig
  • Excel-haj

Stillingen er tidsbegrænset på ca. 2 mdr. alt afhængig af antal timer pr. måned.

Hvis vi har fanget din interesse, må du meget gerne fremsende en kort ansøgning med tilhørende CV til nedenstående adresse. Ansøgningsfrist er snarest mulig.

Att: IT-chef Jacob Fjord Glaven

jf@asg-digital.dk