{"id":6449,"date":"2026-06-16T11:57:40","date_gmt":"2026-06-16T09:57:40","guid":{"rendered":"https:\/\/asg-digital.dk\/privat\/?post_type=artikel&p=6449"},"modified":"2026-06-16T11:59:31","modified_gmt":"2026-06-16T09:59:31","slug":"splitleasing-er-en-anerkendt-model-naar-rammerne-er-tydelige","status":"publish","type":"artikel","link":"https:\/\/asg-digital.dk\/privat\/vidensunivers\/splitleasing-er-en-anerkendt-model-naar-rammerne-er-tydelige\/","title":{"rendered":"Splitleasing er en anerkendt model, n\u00e5r rammerne er tydelige"},"content":{"rendered":"
<\/section>\n
\n
\n
\n
\n
\n
\n
\n

Splitleasing er en leasingmodel, hvor den samme bil anvendes b\u00e5de erhvervsm\u00e6ssigt og privat, men hvor udgifterne fordeles mellem virksomheden og den private bruger efter den faktiske k\u00f8rsel.<\/span><\/p>\n

For mange virksomheder, medarbejdere, hovedaktion\u00e6rer og r\u00e5dgivere er det centrale sp\u00f8rgsm\u00e5l ikke kun, om splitleasing kan betale sig. Det centrale sp\u00f8rgsm\u00e5l er, om modellen kan anvendes p\u00e5 et skattem\u00e6ssigt forsvarligt grundlag.<\/span><\/p>\n

Splitleasing er en anerkendt model i dansk skattepraksis, n\u00e5r ordningen er etableret og administreret korrekt, og n\u00e5r dokumentationen underst\u00f8tter den skattem\u00e6ssige vurdering.<\/span><\/p>\n

Det er netop det, den seneste praksis og domstolenes behandling af omr\u00e5det understreger: Splitleasing er ikke afvist som model. Rammerne for, hvorn\u00e5r modellen kan anerkendes skattem\u00e6ssigt, er derimod blevet pr\u00e6ciseret.<\/span><\/p>\n

Splitleasing er ikke en s\u00e6rregel, men en anerkendt model i praksis<\/span><\/h3>\n

Der findes ikke en s\u00e6rskilt \u201csplitleasinglov\u201d i dansk lovgivning. Splitleasing bygger i stedet p\u00e5 samspillet mellem reglerne om fri bil, reglerne om erhvervsm\u00e6ssig k\u00f8rsel, reglerne om leasing og den administrative praksis fra skattemyndighederne.<\/span><\/p>\n

Udgangspunktet i dansk skatteret er, at en medarbejder beskattes af fri bil, hvis arbejdsgiveren stiller en bil til r\u00e5dighed for privat k\u00f8rsel. Det f\u00f8lger af ligningslovens \u00a7 16, stk. 4.<\/span><\/p>\n

Skattemyndighederne har imidlertid i praksis anerkendt splitleasing\/deleleasing som en model, der kan medf\u00f8re, at der ikke sker beskatning af fri bil, n\u00e5r betingelserne er opfyldt. Det afg\u00f8rende er, at virksomheden ikke betaler for den private k\u00f8rsel, og at den private bruger selv b\u00e6rer sin andel af omkostningerne.<\/span><\/p>\n<\/div>\n

Det juridiske grundlag for splitleasing<\/span><\/h3>\n

Det vigtigste lovgrundlag og praksisgrundlag er f\u00f8lgende:<\/span><\/p>\n

Ligningslovens \u00a7 16, stk. 4<\/a>: <\/strong>Bestemmelsen regulerer beskatning af fri bil, n\u00e5r en bil stilles til r\u00e5dighed for privat benyttelse. Splitleasing vurderes i praksis i forhold til, om ordningen falder uden for fri bil-beskatning, fordi den private bruger selv betaler sin private andel.<\/span><\/p>\n

Ligningslovens \u00a7 9 B, stk. 1<\/a>:<\/strong> Bestemmelsen er relevant, fordi den angiver, hvorn\u00e5r k\u00f8rsel kan anses som erhvervsm\u00e6ssig. Det har betydning for opdelingen mellem privat og erhvervsm\u00e6ssig k\u00f8rsel.<\/span><\/p>\n

Registreringsafgiftslovens \u00a7 3 b<\/a>: <\/strong>Bestemmelsen er relevant for leasede k\u00f8ret\u00f8jer, der afgiftsberigtiges efter reglerne om forholdsm\u00e6ssig registreringsafgift.<\/span><\/p>\n

Skatter\u00e5dets og domstolenes praksis<\/a>: <\/strong>Splitleasing er is\u00e6r udviklet gennem praksis. Skattemyndighederne har gentagne gange beskrevet, at en splitleasingordning kan gennemf\u00f8res uden beskatning af fri bil, n\u00e5r de opstillede betingelser er opfyldt og kan dokumenteres.<\/span><\/p>\n

Hvad siger domstolene?<\/span><\/h3>\n

Den nyere byretsdom og \u00d8stre Landsrets efterf\u00f8lgende stadf\u00e6stelse har skabt debat om splitleasing.<\/span><\/p>\n

Det v\u00e6sentlige er, at dommene ikke fastsl\u00e5r, at splitleasing som model er ulovlig eller afvist. De viser derimod, at dokumentation, betaling og den l\u00f8bende fordeling skal kunne dokumenteres konkret og korrekt, hvis en ordning skal anerkendes skattem\u00e6ssigt.<\/span><\/p>\n

I byretsdommen SKM2024.68.BR<\/a> blev den konkrete splitleasingordning tilsidesat, blandt andet fordi k\u00f8rselsregnskaberne ikke blev anset for fyldestg\u00f8rende, og fordi retten lagde til grund, at der ikke var sket l\u00f8bende regulering af fordelingen af leasingydelserne.<\/span><\/p>\n

\u00d8stre Landsret stadf\u00e6stede efterf\u00f8lgende byrettens dom i SKM2026.145.\u00d8LR<\/a>. Landsretten tiltr\u00e5dte byrettens begrundelse om fri bil og fandt, at beskatningen var sket med rette i den konkrete sag.<\/span><\/p>\n

Dommene b\u00f8r derfor l\u00e6ses som en pr\u00e6cisering af kravene til en gyldig og dokumenterbar splitleasingordning – ikke som et generelt opg\u00f8r med splitleasing som model.<\/span><\/p>\n

Dommene bekr\u00e6fter<\/span><\/h3>\n

Dommene og praksis viser, at splitleasing skal hvile p\u00e5 en reel adskillelse mellem privat og erhverv.<\/span><\/p>\n

Det indeb\u00e6rer blandt andet, at:<\/span><\/p>\n