Import af elbiler fra Tyskland
Når vi taler om trends i bilbranchen, er det svært at komme uden om elbiler og import. Der er nemlig mange gode grunde til, at det netop er disse to tendenser, der fylder i bilmarkedet. For der er faktisk flere fordele, når vi snakker import af elbiler fra Tyskland.
I denne artikel kan du blive (endnu) klogere på nogle af de områder, der gør det særligt attraktivt at importere elbiler fra vores tyske naboer.
Tysk tilskudsordning
I Tyskland har man fra regeringens side indført en tilskudsordning, der gør det attraktivt at købe de grønne biler. Det betyder blandt andet, at tyskerne kan købe elbiler med økonomisk støtte på op mod 7500 euro.
Betingelsen for at få engangsbeløbet er, at bilen først må videresælges, når den er seks måneder gammel. Det er derfor også først, når bilen har været indregistreret i Tyskland i seks måneder, at pengesummen bliver udbetalt.
”Nye” brugte elbiler
På grund af tilskudsordningen er der mange tyskere, der udskifter deres elbil efter kun seks måneder, og det medfører, at det tyske bilmarked rummer et stort antal af elbiler, der næsten er som fabriksnye.
Det er dog centralt at være opmærksom på, at bilen altid skal have kørt minimum 2.000 kilometer eller være mere end fire år gammel, før den anses som værende brugt.
Hurtig leveringstid
I et marked, der er presset af produktions- og leveringsudfordringer, kan det i mange tilfælde give god mening at importere sin elbil, hvis man ønsker en kortere leveringstid.
Ved at importere din næste bil kan du nemlig forkorte leveringstiden med 6 til 12 måneders ventetid – som lige nu er en realitet, hvis du skal købe en fabriksny elbil.
Større udvalg og mere udstyr
Når du går på udkig i det tyske bilmarked, og dykker ned i mulighederne på mobile.de eller autoscout24.de, er det tydeligt, at der er et langt større udvalg.
Det tyske marked er samtidig kendetegnet ved, at mange af bilerne typisk indeholder mere ekstraudstyr end vi er vant til på det danske marked – endnu en fordel, der gør det attraktivt at importere elbiler.
Vær opmærksom på afgiften
Ligesom med alle andre importbiler, er det altid vigtigt at være opmærksom på afgiften. Husk, at du kan slå bilen op i vores fuldautomatiske afgiftsberegner, hvor du i løbet af et øjeblik får en forhåndsvurdering af afgiften.
Er du ikke selvanmelder, eller vil du blot undgå at hæfte for afgiften, kan du også købe den fulde registreringsafgift gennem os.